Abstrakt papir

Det er bare så morsomt at lave disse små malerier, abstrakt efter malerklatter. Man aner ikke hvad der opstår og så alligevel dukker min dame frem igen efter ca. 4 år 😉
Gamle æsker med nyt udseende.


Et nyt træ

Har på Pinterest set flere rigtig fine, men skulle lige tænke over hvordan jeg skulle starte.
Troede jeg havde nogle fine perler til at sætte på, men det var ikke pænt, sløjfer af fint silkebånd, var bare for meget.

En tur i skoven efter ellekogler gav ikke et stort resultat, ingen nye kogler i år 🙁
De gamle fra sidste år er ikke ret store, men ok de blev brugt. Og så til sidst en fin guldtråd, meget tynd , men ganske fin.
Så her mit første træ 🙂
Små pindsvin

Når jeg har lavet noget i beton bliver der altid lidt rester. Jeg har flere gange lavet en lille kugle og så gemt dem. Af de små kugler er der nu lavet nogle små pinsvin, de er meget uens men måske også lidt søde 😉
Doodle akvarel

Dejlig beskæftigelse, det er noget jeg helt kan falde til ro med. Jeg synes også de bliver ret fine når de lige får en ramme 🙂


Lidt artmoney

Æske med decoupage

En æske str. 19 – 13 – 13 dekoreret med decoupage blomster .

Hvad den skal bruges til vides ikke.
Doodle maleri

Et lille doodle maleri blev det til på opfordring. Det er 40 – 40 og er kommet videre.
Min sidste betonmand.

Min sidste beton figur blev ca. 40 cm høj.
Ikke særlig stor men sjov at lave.
Jeg startede med en rund facon, og vidste ikke rigtig hvad det skulle blive til.
Benene blev lidt lange og fik derfor nogle klodser til sko.
Det runde skulle så være en krop, men havde egentlig ikke lyst til at lave hoved og hals.
Jeg ved ikke hvad det var der skete, men den runde krop blev pludselig samtidig til et hoved.
Den kiggede så intens på mig at det var sådan det skulle være.
Helt klart en mand med lav buksetalje, maven hang lidt uden for.Øjnene mærkeligt store og blikket sådan Uhh.
Da den så blev vendt , ryggen var virkelig en mande ryg, og den korte busketalje ,
Ja , den var jo som man tit ser, ret udfordrende, en rigtig håndværker røv.
Da jeg havde lavet den og tænkte farver , hold fast jeg kunne se røvballemanden
også uden farver, og sådan blev den.
Den står nu i min forhave og holder øje med havelågen !!

