Et nyt træ

En dag jeg var ude at handle faldt jeg over et nøgle natursnor og fik ideen til et fint træ. Har aldrig prøvet det før så spændende.

Har på Pinterest set flere rigtig fine, men skulle lige tænke over hvordan jeg skulle starte.

Troede jeg havde nogle fine perler til at sætte på, men det var ikke pænt, sløjfer af fint silkebånd, var bare for meget.

En tur i skoven efter ellekogler gav ikke et stort resultat, ingen nye kogler i år 🙁

De gamle fra sidste år er ikke ret store, men ok de blev brugt. Og så til sidst en fin guldtråd, meget tynd , men ganske fin.

Så her mit første træ 🙂

Små pindsvin

Når jeg har lavet noget i beton bliver der altid lidt rester. Jeg har flere gange lavet en lille kugle og så gemt dem. Af de små kugler er der nu lavet nogle små pinsvin, de er meget uens men måske også lidt søde 😉

Min sidste betonmand.

PÅ arbejdsbordet ,)

Min sidste beton figur blev ca. 40 cm høj.
Ikke særlig stor men sjov at lave.
Jeg startede med en rund facon, og vidste ikke rigtig hvad det skulle blive til.
Benene blev lidt lange og fik derfor nogle klodser til sko.
Det runde skulle så være en krop, men havde egentlig ikke lyst til at lave hoved og hals.
Jeg ved ikke hvad det var der skete, men den runde krop blev pludselig samtidig til et hoved.
Den kiggede så intens på mig at det var sådan det skulle være.
Helt klart en mand med lav buksetalje, maven hang lidt uden for.Øjnene mærkeligt store og blikket sådan Uhh.
Da den så blev vendt , ryggen var virkelig en mande ryg, og den korte busketalje ,
Ja , den var jo som man tit ser, ret udfordrende, en rigtig håndværker røv.
Da jeg havde lavet den og tænkte farver , hold fast jeg kunne se røvballemanden
også uden farver, og sådan blev den.
Den står nu i min forhave og holder øje med havelågen !!
 

Springvand i haven

Lidt inspireret bliver jeg hele tiden, søster arbejder på et springvand.
Ikke et der sprøjter op i luften, men et der flytter vand , fra det en til det andet.
Jeg har en lille dam, meget lille:)
Jeg havde en metalspand, min husbond borede et huld i bunden.
Jeg “pyntede” spanden med cement.
Pumpen blev puttet ind i spanden, der blev sat med bunden op ad.
Der blev pyntet med sten :))
En lille mariehøne jeg tidligere havde malet 🙂 blev sat på toppen.
Nu kører det 😉 indtil mariehønen fløj ! Hvorhen vides ikke 🙂

Min åndemaner :)

Min åndemaner, er blevet færdig og hængt op på hegnet ved terrassen.
Neden under har jeg plantet en klematis, den skulle gerne komme op i
højden og give ham mere grønt 😉
 
Det var min mening at den bare skulle ligge på jorden, men det virkede lidt
 mærkeligt og jeg synes ikke han rigtig blev set.
Det var ikke nemt at få ham til at hænge, men er klar over at jeg næste gang
 tænker over det imens jeg laver den.
Det har været rigtig sjovt at skulle modellere i betonen, så det er ikke sidste gang 🙂